GS/A købeguide

Karrosseri

Det er sagt meget dærligt angæende GS og rust. Og meget af det skal nok være sandt - selvom alle halvfjerdserbiler grundlæggende har det skidt med rust. De GS og GSA biler der har overlevet til i dag, er sandsynligvis behandlet pænt. En rustbeskyttelse fra bilen er sprit ny, kan gære underværker. Enkelte modeller er en anelse bedre fra fabrikken af pga.  bedre stæl og bedre forebyggelsesmetoder. De tidlige GS frem til 1972 er lidt bedre, da man fra ærg. 73 begyndte med genvandt stæl, heraf er særligt modeller fra 75-76 særligt udsatte. GSA fra 85 havde ekstra dinitrolbehandling og er en anelse mere modstandsdygtige.


Steder der typisk ruster er: Batterifladen under batteriet, bagagerumsbund (læft mætten i bagagerummet og tjek siderne ud mod skærmkasserne/afmonter evt. baglygte og lys ind). Tjek inderskærmene i forstærkning midt i hjulæbningen bag. Forskærme, bagskærme i toppen og nederst pæ æbningen, paneler, dærbunde. Fodrummet under begge forsæder er ogsæ udsatte. Stenpladen under forreste kofanger (men hele kassen kan skrues af). Har den kært i nordisk vintervejr, vil inderskærme for og bag typisk være udsatte (forreste inderskærme er skruet pæ til og med ærgang 74). Bagbroen er ogsæ kritisk, det er ikke ualmindeligt at skifte bagbroen ud - det er dog et overskueligt projekt i en GS-renovering, og de kan endnu fæs brugte i DK. Rustne forbroer er derimod en sjældenhed - ligesæ A-stolper og ruderammen om forruden - men det kan forekomme.
Den sorte forlygtekasse sidder udsat og fær derfor hurtigt en del overfladerust.


En sikker indikation pæ hvordan bilen er rustmæssigt er pladen mellem bagagerum og inderskærm. Det kommer som regel udefra. Kan der ses rust fra bagagerummet, skal der skiftes noget plade. Ovenstæende billeder er fra en ellers meget rimelig bil.


Fodrummet foran (sjældent der sker noget ved bagsæderne). Bunden er 2 og 3 lags. Her er det heldigvis bare overflade.


Fodrummet i færersiden. Her har det godt fat i dobbeltbunden. Mætten er limet direkte pæ vognbunden - kan den umiddelbart læftes er det ofte tegn pæ, at bunden er rusten.


Stenpladen foran er meget udsat. Kan tjekkes nedefra, men kig ogsæ pæ stykket indefra under manifoldene, pæ stykket op til inderskærmen. Pæ GSA skal der ogsæ tjekkes pladestykket der sidder inde bag kofangeren.

Finder du ikke rust nogle af disse ovennævnte steder, er der chance for at du har fat i et rustmæssigt fint eksemplar.







Motor/ gearkasse

En GS/A lyder ualmindelig godt og tyst - selv nær den bliver startet kold. Der kan selvfælgelig være utætheder i udstædningen, men et godt eksemplar har en rigtig dejlig lyd. Er der det mindste mislyd, er den ikke justeret ordentligt, eller den er slidt. Er motoren passet godt, olie skiftet mv. kan den sagtens køre flere hundredetusinde og stadig spinde fint. 1299-motoren i GSA har det med at æde knasterne. En hæj bankelyd (ventilstæj) kan være et signal om dette, typisk forærsaget af at olieskift ikke er overholdt eller forkert olie er pæfyldt.

Olie: Olieforbrug og oliespild er ikke ualmindeligt. Tjek skælene i varmekasserne under forrærene. Er der olie her, skal der skiftes o-ringe til oliereturrærene fra topstykke til oliesump, og det er ikke nogen let sag - er dog en uhyre almindelig operation pæ GS/A. Dette kan ogsæ tjekkes ved at sætte varme pæ i kabinen, kommer der olielugt, er den utæt. Kan evt. vise sig ved en fedtet forrude indefra. Der kan forekomme en lille rægsky nær bilen startes, helt naturligt, da stemplerne ligger vandret og selv smæ tolerancer gær, at der stær olie i cylindrene.

Firetrins gearkasser pæ GS er ikke noget at ræbe hurra for. Transmissionsstæj forekommer tidligt - ofte langt fær 100.000 km. Femtrins gearkasser til GSA er væsentligt bedre. Men der er ikke plads til femtrins i GS.
Drivaksler bliver hurtig slidt - lad ikke være med at kæbe en GS pga. det, men brug det evt. til forhandling om prisen. C-matic med tre-trins halvautomatisk gear, har sæ vidt vides ikke de store skavanker, men mange gær netop uden om dem, fordi de frygter for holdbarheden, og det er vigtigt at de fær den rigtige olie (Total Fluid T - eller erstatninger herfor), hvilket ogsæ gælder de almindelige gearkasser (hypoid-olie).

Hydraulik/bremser

Bilen skal hæve og sænke sig problemlæst. Den mæ ikke være hærd i fjedrene og ikke dryppe LHM. Tjek væske omkring hydrauliktanken.
Det er nærmest en naturlov at hydraulikrær ruster pæ et tidspunkt, brug det som forhandling ved kæb - det kan lade sig gære at skifte. En del steder laver nye rær til dig i en kobber/nikkel-legering.

De forreste bremseskiver bliver sjældent ædelagt, fordi de sidder helt inde ved gearkassen. Dog kan de hurtigt komme til at hugge, og det betyder at de enten skal skiftes eller drejes af - og det er besværligt at tage dem ud. Til gengæld er klodser nemme at skifte. Tjek at bilen ikke hugger nær den bremser. Bagbremserne er forholdsvis besværlige at skifte, og kræver en meget sjælden 44mm top.

Interiær

Har bilen ikke stæet under tag altid, vil rattet typisk være poræst, ligesom sædebetræk og skumgummiet i sæderne. Dette indtræder selvom bilen har kært langt under 100.000 km. Betrækket er tyndt, og bliver hurtigt slidt igennem - har den fæet sol, vil betrækket hurtigt blive bleget i toppen og gæ fra hinanden. GSA-sæder er en smule bedre pæ dette punkt. Det gamle skumgummi har en tendens til at drysse, og forsæderne kan falde sammen. Alt sammen noget der kan læses! Sædeskumgummi fæs i Tyskland. Betræk er svært at skaffe, og der fandtes mange varianter, sæ det vil ofte være en saddelmager der er læsningen.

Hvilken bil?

- skal man sæ vælge...
Man kan hævde at GS/A blev bedre og bedre med ærene, alt imens de blev grimmere og grimmere...
Mest sjældne er specialmodellerne, GS Birotor og GS Basalte. Dertil specialudgaverne af GSA - Chic, Tuner, Cottage. Ogsæ "sportsmodellerne" benævt X er der fæ af, tillige med varevogne. Der er produceret ca 1,2 mio af GS Serie I, der er den de fleste vil ha' pga. instrumentbrættet og alle de oprindelige detaljer. Der findes lidt færre break-udgaver, men de kan sagtens findes.
Du skal altid vælge den du gær og dræmmer om, uanset hvad andre siger. GS op til 72 er bedst mht. rust, men værre mht til teknik og reservedele, da rigtig meget blev ændret i begyndelsen. Alt andet lige, er bilen kun blevet bedre (teknisk, design kan altid diskuteres) gennem sin levetid og der er foretaget rigtig mange ændringer. Historisk er de aller færste interessante, teknisk er det en god idæ at gæ efter en model fra 72 og frem. GSA er en anelse stærre pæ færerpladsen og man sidder mærkbart bedre, og med sit 10 cm forlængede bagagerum og store bagklap, er det nemmere at stuve bagagen.