Citroën GS og GSA register i Danmark
Velkommen > Vedligehold

Vedligehold

Væsker til din GS/GSA

Benzin: GS har panserventiler og kan derfor klare blyfri. Den vil dog gerne have minimum 96 oktan, ellers vil du opleve tændingsbanken og eftertænding. Der kan være et problem med gamle benzinslanger, da blyfri benzin indeholder komponenter der ødelægger gummiet. Kører du på blyfri, så skift slanger først! 98 oktan har kun få tanke, men hvis du ved hver anden eller tredje tankning bruger Shells V-power, er oktantallet højt nok. Det koster lidt mere, til gengæld kører bilen også længere på literen.

LHM: Kan købes alle steder. Brug LHM+. Kuglerne er unikke til GS. Dels er der trykket, og dels sidder der en ventil indeni med en bestemt diameter. Pumper man andre kugler op med det rigtige tryk, får man ikke nødvendigvis den rigtige affjedring. For den kendte bløde Citroën-affjedring, kan man vælge CX-kugler foran.

Motorolie: Gamle GS kører på 20W/50. Kan købes som bla. Duckhams og Castrol. Fås i bla. Bilka, Krogslund og T-hansen.

Gearolie
- Gl. GS:
80w Hypoid. Kan være lidt vanskelig at finde, men Høyer Autedele har dem og den kan også findes på nettet og Mekonomen har den også. Fås bla. som Castrol EP 80w (GL 4). Vær opmærksom på, at det skal være hypoid, ellers ødelægger du gearkassen på sigt. 

- C-matic:
Total Fluide T. Laves ikke mere. Andre mulige erstatninger med de rigtige specifikationer er:
Total Fluide ATX
Duckhams Q-matic 
Esso ATF type G 
Mobil ATF 210 
Castrol TQF 

Mængder

Tank: 43 L
Olie, inkl. filterskift: 4 L
Gearolieskift: 1,4 L (gælder også C-matic)
Hydraulikskift: 3,3 L

Andre "specielle" dele

Dæk: Michelin laver stadig 145 XZX, men de er pebrede. Dansk 2CV-center har dem ofte på lager. Andre alternativer er Firestone (lidt billigere) og Hankook. Erfaringerne med Firestone er ikke særligt gode. Se leverandør under links. Du kan også vælge at sætte 155 på, ikke originalt, men de er umiddelbart til at få i Danmark, og ikke så pebrede. 

Benzinslanger: Er kendt for at holde længe, men der kan være en god ide i at udskifte dem, da moderne benzin indeholder additiver som gamle slanger ikke kan klare - hvilket kan ende i en motorbrand! 

I cirkulærer fra 75 fremgår, at skifteintervallet for oliefilter ændres fra 10.000 km til 20.000 - og det vedrører også tidligere modeller. Ligeledes ændres tandremsskift fra 40.000 til 100.000 km, det beror dog på vurdering ifht. anden form for slid - tid, tilsmudsning af motorolie eller hydraulikolie. 

Undermenu